Sifs fødsel

Vi fik Sif parret i slutningen af august 2011 af en, langhåret og meget smuk chihuahua, der hedder Julius. Forventet fødsel var ca. den 1. november. Efter ca. 28 dage tager vi Sif med til Silkeborg Dyrehospital for at få hende scannet. Der viser sig at være 2 store og livlige hvalpe i hende og vores begejstring er meget stor!

Den 26. oktober, på 58. dagen, begynder hun at halse og få veer omkring kl. 13. Jeg er meget, meget bange, da chihuahuaer nogle gange kan have svært ved at føde og meget kan gå galt. Men jeg havde læst godt med fagbøger op til, så jeg vidste hvad jeg skulle gøre (og ikke gøre). Kl. 14.50 føder hun en velskabt han på 143 g. Hun klarer selv det hele meget fint og der er godt med liv i ham. Jeg må dog hjælpe med at bryde navlestregen, da Sif selv var lidt for lang tid om det.

Sif ligger sig til at slappe af og lader hendes førstefødte die ved hende. Efter en times tid er der ikke tegn på, at der er ved at være en ny hvalp på vej. Efter 1,5 timer ringer jeg ned på klinikken og snakker med Alfred Mølgård som beroliger mig. Der går 3 timer og jeg ringer til Alfred Mølgård igen som har telefonvagten, da der er kommet en væskeblære til syne i Sifs skede som er helt mørk - og der er stadig ingen veer eller hvalp. Alfred beroliger mig igen.

Efter hele 4 timer kommer der en hvalp til syne i fødselsgangen. Hovedet og venstre forben stikker ud og hvalpen er meget urolig. Den bliver siddende der i fødselsgangen. Jeg bryder hinden og der er nu intet tegn på liv. Hvalpen sidder stadig fast. Sif presser ikke rigtig mere. Kim, min kæreste, ringer til Alfred som nu guider os igennem forløbet. Hvalpen skal ud hurtigt nu. Jeg tager forsigtigt fat med to fingre om hvalpens krop og trækker når jeg kan se Sif presser. Vupti - kl. 19.15 kommer en flot, men MEGET stor chihuahua hvalp på hele 199 g. Det er en hvid tæve. Der er ingen liv i hende og Sif slikker hende ikke nok til at der sker noget. Jeg tager hende mellem mine hænder med nogle klude og begynder at nulre hende godt og "slynger" hende. På et tidspunkt er det hele endda så intenst at jeg, uden at tænke over det, selv prøver at suge hende i mund og næse for slim og vand (ja, hvad gør man ikke i sådan en situation). SÅ tager hun en DYB indånding og jeg lægger hende med det samme ned til Sif som kærligt tager sig af sine nyfødte.
 
Det var helt fantastisk at være med til. Og vi er meget taknemmelige for den hjælp vi har fået af Silkeborg Dyrehospital og for, at det hele er gået så godt!