Den farlige flåt

Flåten er kendt som en blodsugende mide, der i nogle tilfælde overfører meget alvorlige sygdomme til de dyr og mennesker, der lægger hud og blod til den grådige gæst.

Derfor er det på mange måder en god idé at forberede sig, inden man begiver sig ud i skoven, hvor flåter i tusindtal ligger på lur fra tidligt forår til frosten sætter ind. Den store forekomst af flåter i skoven vil jægere kunne snakke med om. Det er ikke unormalt at tælle over 50 flåter på et rådyr, som er en af flåtens foretrukne værtsdyr. Der er derfor nærliggende at finde en af forklaringerne på de sidste års eksplosive vækst af flåter (og flåtbid) i, at også Danmarks bestand af rådyr er steget ganske markant.

Midtjylland særlig hårdt ramt

Som det mest skovrige område i Danmark er Midtjylland naturligvis særlig hårdt ramt. Det erfarer vi hver eneste dag i konsultationerne på Silkeborg Dyrehospital og Virklund Dyreklinik.

Når flåten bider, kan der overføres flere forskellige farlige sygdomme, hvoraf borrelia sikkert er den mest kendte. Den overføres til både dyr og mennesker, og infektionen ledsages af en række symptomer, som dog ikke alle behøver at optræde samtidig.

Både hos dyr og mennesker er det vigtigt at få de flåtbid-overførte sygdomme diagnosticeret og behandlet med korrekt antibiotika så tidligt som muligt. Jo længere tid der går, inden sygdommen behandles, desto større er risikoen for livsvarige mén - i nogle tilfælde kan endog dødsfald henføres til flåtbid.

Sådan fjernes flåten

En flåt overfører ikke smitte de første 12 timer efter, at den har sat sig til rette på sin "vært". Så hvis man har "fået besøg", gælder det altså om at fjerne hele flåten med det samme. Det bedst egnede værktøj er - uanset om flåten har sat sig til rette på et menneske eller et dyr - en "flåtfjerner" eller "tægetang", som kan anskaffes for ganske få kroner. Dyrlægen demonstrerer gerne, hvordan den anvendes.

En almindelig pincet kan også anvendes, hvis man tager fat om flåtens hoved og forsøger at få den til at slippe sit tag - men pas på at flåten ikke går i stykker! Derimod skal man glemme alt om de gamle husråd om at nulre flåten med olie, vaseline eller margarine, for så risikerer man, at flåten tømmer sit maveindhold ud, og det forøger risikoen for, at infektionen bliver overført.

Flåt på mennesker

Børn får oftest flåtbid på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden - derfor bør man dagligt se børnene efter for flåter specielt i disse områder. Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f.eks. bukselinningen. Mennesker kan mindske risikoen for flåtbid ved at klæde sig "flåtsikkert", når man færdes i skoven - det vil blandt andet sige tætsiddende, lange bukser.

Forebyggelse for hund og kat

I dag er det simpelt at beskytte hunde og katte mod flåterne. Vi har nogle særdeles effektive midler, som blot dryppes på huden i dyrets nakkeregion en gang om måneden. Det er vigtigt at følge anvisningerne for midlets brug meget nøje, så der er overensstemmelse mellem f.eks. dosering og dyrets vægt. Nogle produkter er lavet specielt til brug på hunde og tåles ikke af katte.

Du kan få individuel information om den optimale forebyggelse mod flåter på din hund og kat fra dyrlægerne og veterinærsygeplejersker.

Flåtfeber

For dyrene er borrelia - som hos mennesker - en af de voldsomste sygdomme forårsaget af flåtbid. De seneste år er der desuden konstateret flere tilfælde af  "flåtfeber" hos hunde, bl.a. hos en Boxer på Virklund Dyreklinik. Det latinske navn for sygdommen er Ehrlichiose, og de voldsomme symptomer er nedstemthed, vægttab, træthed, feber over 39 grader, nedsat eller helt ophørt appetit, halthed, ledsmerter, øget tørst, brækninger, luftvejssymptomer og i få tilfælde ses blødning på slimhinderne og evt. næseblod.

Kontakt din dyrlæge, hvis:

• du vil have råd og vejledning om forebyggelse af flåter

• din hund eller kat har flåter, og der udvikles en reaktion omkring bidstedet.

• din hund eller kat har haft en flåt og nu viser tegn på feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter, usikker gang.