Kanin og gnaver
Kaniner og marsvin er populære kæledyr i danske hjem, hvilket ikke er uden grund. De er kærlige og finurlige dyr og elsker at være i selskab med familien. Selvom kaniner og marsvin kan minde om hinanden, er der faktisk tale om vidt forskellige dyr.
Kaninen er i modsætning til marsvinet slet ikke er en gnaver, da denne hører under gruppen ”støttetandede”. Navnet kommer af, at deres fortænder har en ekstra tand (støttetand) bag sig, hvilket marsvinet ikke har. Dog vokser tænderne på begge dyrearter hele livet og skal derfor slides særligt gennem spisning af hø. Desværre ses tandproblemer ofte hos dyrene, og ukorrekt fodring kan medføre tandspidser som kan forårsage smertefulde sår i mundhulen. Det kan dog være svært som dyreejer at få øje på, særligt fordi dyrene kun meget sjældent viser at de har ondt, og derfor ser helt raske ud. Det er derfor meget vigtigt at få tjekket dyrenes tænder 1-2 gange årligt hos dyrlægen.