Vi har indrettet vores venteværelse, så hunde og katte er adskilt fra hinanden, hvilket giver os en større sikkerhed for, at de ikke skal mødes ansigt til ansigt. Når I ankommer, anbefaler vi, at transportkassen sættes ind på en af vores store hylder, som er beregnet til katteparkering.
Disse er hævet over gulvhøjde for at tilgodese kattens behov for at komme op i højden.
Hvis din kat er utryg, er I altid velkomne til at benytte en af vores tæpper til at lægge over transportkassen, mens I venter. Dette mindsker indtryk, så katten ikke skal forholde sig til alt, hvad der sker i venteværelset.
Vi har også mulighed for at spraye beroligende feromoner på et lille skilt, som kan lægges ind til katten i transportkassen eller hænges på lågen dertil. Disse dufte virker på stress og køresyge.