Sterilisation af hunkaniner
Hvis man ikke ønsker at ens kanin skal have kaninunger, anbefales det, at den steriliseres. Udover at udelukke drægtighed, vil en sterilisation af hunkaninen eliminere risikoen for kræft i livmoderen. Faktisk er det 60-80% af intakte hunkaniner over 4 år, der udvikler livmoderkræft.
Symptomerne kan være svære at opdage for både dig som ejer og for os som dyrlæger. Oftest opdages livmoderkræften først når det er for sent, og den har spredt sig til lungerne. Når en kanin steriliseres, vil produktionen af kønshormoner fjernes. Da kønshormoner spiller en stor rolle i dominans og territoriel adfærd, vil man opleve, at kaninen bliver mere afslappet og hviler i andre kaniners selskab.